Skræddersyede løsninger

GoDialog kan integreres med andre IT-systemer og er opbygget af mere end 100 forskellige byggeklodser, som kan sammensættes på mange forskellige måder. Vi kan derfor skræddersy vores løsninger til de fleste virksomheders behov. 

Hovedparten af de skræddersyede løsninger, vi har lavet, falder i fire kategorier:

1. Kombinationsløsninger

Omfatter løsninger, hvor en organisation eksempelvis ønsker at kombinere:

  • kompetencekortlægning, performancevurdering og strategisk MUS i samme proces

  • GoDialog MUS og en trivselsanalyse i samme proces

  • GoDialog MUS og APV i forskellige processer, men i samme løsning.

2. Andre målgrupper

Omfatter løsninger, hvor en organisation ønsker at bruge dialog-, aftale- og ledelsesinformationsmodulerne til dialog med nye målgrupper. For eksempel:  

  • mellem en projektleder og deltagerne i en projektgruppe

  • mellem lærere og forældre forud for skole-hjem-samtaler

  • mellem deltagerne i direktionsmøder forud for møderne.

3. Andre kortlægningsparametre

Omfatter løsninger, hvor en organisation ønsker at anvende kortlægningsmodulet til en registrering af parametre som eksempelvis:

  • rokeringsønsker

  • uddannelser og efteruddannelser

  • faggruppedefinerede kompetenceniveauer

  • delegering af kompetencer (eksempelvis på plejehjem)

  • mål for kompetenceniveau

  • talenter

  • efterfølgere (succession planning).

4. Andre kortlægningsprocesser

Omfatter løsninger, hvor en organisation eksempelvis ønsker:

  • en dialogproces, som både leder og medarbejder kan tage initiativ til og starte

  • en MUS-proces, hvor kun medarbejderne skal kunne kommentere samtaleemnerne

  • en performanceproces, hvor vurderingen af medarbejdernes performance først sker under samtalen.

5. Implementering af strategier

GoDialog kan anvendes til at engagere medarbejdere -  der IKKE har direkte aktier i implementeringen af en konkret strategi - i at foretage ændringer i deres opgaver og hidtidige praksis, så strategien bliver implementeret med succes. 

Forskning i, hvordan man gennemfører strategier, viser, at man som topledelse, hverken kan regne med at ledere og medarbejdere gør, "som de får besked på" eller at effekten af de handlinger, som sættes i værk for at gennemføre en strategi, bliver som forventet. Mange forsøger at løse problemerne med en tættere styring baseret på detaljerede instrukser og flere kontrolfunktioner, men ofte uden held. GoDialog går en anden vej.

Processen, som er en specialversion af GoDialog Strategi, består af 6 trin:

  1. Strategien lægges ind i GoDialog Strategi.

  2. Virksomhedens mellemledere aktiverer GoDialog, og deres medarbejderne modtager en mail med opfordring til at bidrage til strategiens implementering.

  3. Medarbejderne logger på GoDialog, hvor de hver især giver forslag til, hvilke ændringer der skal foretages i arbejdsopgaver og/eller arbejdsgange, hvis der skal sikres en succesfuld implementering af strategien.

  4. Når fristen for at indgive forslag er passeret, lukker mellemlederen for input, og alle medarbejdere modtager en mail med en oversigt over alle stillede forslag. Leder og team holder en workshop med udgangspunkt i medarbejdernes forslag. På workshoppen tages der stilling til, hvilke forslag der skal arbejdes videre med, hvem der skal deltage i projekterne, hvem der skal være tovholder, og hvornår det første output skal foreligge. Disse oplysninger lægges ind på GoDialog, så alle kan følge med i det videre arbejde med forslagene.

  5. Der følges løbende op på indgåede aftaler og oprettes nye. Når en aftale har deadline vurderer lederen og de deltagende medarbejdere i fællesskab aftalens effekt i forhold til strategiens mål.

  6. Topledelsen følger løbende udviklingen af den effekt, som aftalerne om ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsgange har for målopfyldelsen.

ny blå.png

Hør om de mange muligheder